Om racen

"Bichon Havanais"

Historie:

Racen stammer fra det vestlige Middelhavsområde og er udviklet i de spanske og italienske kystegne. Det ser ud til, at disse hunde på et tidligt tidspunkt er blevet bragt til Cuba.

Racens mest almindelige farve “havannabrun” har fejlagtigt givet anledning til den legende, at der var tale om en race med oprindelse i Havana, Cuba’s hovedstad.

Forholdene har medført, at racens gamle blodlinier er totalt forsvundet fra Cuba, nogle efterkommere har overlevet i USA efter at være smuglet bort fra øen.
                                                                                                           
Udseende og væsen:

• En dværghund af rektangulær format.
• Skulderhøjde: 23-27 cm (idealmål).
• Skalle: Flad og bred. Stop uanseelig.
• Snude: Relativ smal, med meget smalle, ikke nedhængende læber, sort næse, saksebid
• Øjne: Temmelig store og meget mørke, foretrukne sorte med mandelformede åbninger.
• Relativt spidse hængeøre med folddannelser.
• Halen højt båret med lange silkeagtige hår.
• Dybt bryst med buede ribben.
• Hårene bløde og glatte, let buede i spidserne.
• Må højst klippes lidt ved kløerne (gælder for udstilling). Lang blød og silkeagtig pels, hvilket giver den en stor elegance og usædvanlig fornemhed.
• Sjældent ren hvid, mest beige i alle afskygninger, brun, grå, koksgrå, sort eller hvid - med store aftegninger i de nævnte farvetoner.
   

Havaneseren er usædvanlig intelligent og er gennem sin altid nærværende nysgerrighed meget let at opdrage. Med sit åbne væsen og sin uimodståelig charme vinder den på et øjeblik ethvert hjerte og bliver snart midtpunkt i enhver familie.

Den er usædvanlig morsom og kammeratlig, derfor kan den bestemt også anbefales til familier med børn.

På trods af at være dværghund, er den af karakter og kondition klar til at deltage i enhver leg.

I øvrigt er den også en usædvanlig svømmer, der ikke ved noget bedre end at tumle sig i vandet.

Havaneseren er også en udmærket vogter og hyrdehund.

Havaneseren er meget knyttet til “sin familie” og rigtig lykkelig, når den også bliver optaget som værdigt familiemedlem, med daglige pligter.

Havaneseren fælder ikke samt har ingen underuld og er derfor allergivenlig.

Det er muligt at mindske behovet for pelspleje ved at klippe pelsen, så den ikke er så lang, men den vil altid skulle børstes og holdes fri for knuder/filt.

En havaneser han er ikke så meget "han" som hanner af andre racer kan være det. Det betyder, at den sagtens kan omgås andre hanner og ikke er dominant og strejfer ikke omkring.